De forskellige kontroldiagrammer fortolkes efter samme principper, dvs. at de tests, der afgør om der foreligger ikke-tilfældig variation, er de samme uanset type af kontroldiagram. Kontrolpunkter uden for kontrolgrænserne er signifikante tegn på ikke-tilfældig variation, ligesom bestemte mønstre i fordelingen af kontrolpunkterne er signifikante afvigelser fra den tilfældige variation. De softwareprogrammer, der konstruerer kontroldiagrammer, markerer signifikante afvigelser, dvs. viser hvor diagrammet viser tegn på ikke-tilfældig variation.

Hvis alene tilfældig variation gør sig gældende, når der kastes mønt om plat eller krone, så vil sandsynligheden eller chancen for at få krone otte kast i træk være mindre end 0,5 %. Se Tabel 26 for eksempel på sandsynlighedsberegningen.

I kontroldiagrammer anses mønstre i kontrolpunkterne, der – hvis alene tilfældig variation gjorde sig gældende – er sjældnere end ca. 0,5 %, for så usandsynlige, at det peger på, at der er en speciel årsag til mønsteret.

For at identificere afvigende mønstre af kontrolpunkter indføres i nogle tilfælde hjælpelinjer i kontroldiagrammet. Hjælpelinjerne, der betegnes sigma, placeres i diagrammerne som følger (Figur 42):

Figur 42: Eksempel på hjælpelinjer i kontroldiagram

Bemærk at kontrolgrænserne svarer til 3 sigma på hver side af centerlinjen – 6 sigma i alt. Sigma er den statistiske betegnelse for standardafvigelsen.

De softwareprogrammer, der kan konstruere kontroldiagrammer, markerer oftest de afvigende mønstre i kontrolpunkterne. Der findes et stort antal mønstre der peger på ikke-tilfældig variation. I Figur 43 præsenteres et udvalg:

 

Konstruér dine egne kontroldiagrammer og test for ikke-tilfældig variation
Kontroldiagrammer kan konstrueres i regneark med brug af formler, der findes i standardværker om statistisk processtyring. Mange statistikprogrammer kan også beregne og konstruere kontroldiagrammer.