Der findes forskellige typer af kontroldiagrammer. Det er afgørende at vælge den rigtige diagramtype, nemlig den der sikrer optimal evne til at skelne ikke-tilfældig variation fra tilfældig variation. Diagramtypen bestemmes af typen af data, som indikatoren bygger på og af antallet i hvert kontrolpunkt.

Der findes let tilgængelige og let anvendelige softwareprogrammer, der automatisk beregner centerlinje og kontrolgrænser og konstruerer det færdige kontroldiagram. Det er imidlertid nødvendigt at forsyne programmerne med oplysning om, hvilken type diagram der er det relevante, idet beregningsformlerne er specifikke for hver type. Brugeren behøver således ikke at kende formlerne eller selv at foretage de matematiske beregninger, men skal blot bestemme den korrekte diagramtype

Hver type af kontroldiagrammer benævnes med et bogstav, bl.a.:

  • I = Individuel
  • P = Proportion eller Procent
  • C = Countengelsk for tælling
  • Xbar = symbol for gennemsnit
  • S = Spredning
  • G = Geometrisk fordeling (sjældne hændelser)

Valg af diagramtype – og dermed af de formler, der bruges ved udregning af centerlinje og kontrolgrænser – afhænger af grundtypen af data i kontrolpunkterne (måledata, tælledata, sjældne hændelser) og antal i hvert kontrolpunkt (patienter, målinger, hændelser).

Hjælp til at bestemme diagramtype gives i skemaet nedenfor (Figur 41).

Bestem korrekt kontroldiagramtype
Første trin er at bestemme typen af data, som indikatoren bygger på: Måledata, tælledata eller sjældne hændelser.

Ved måledata anvendes en diagramtype (I = Individuel), når der kun foreligger én måling (et tal) i hvert kontrolpunkt og en anden diagramtype (Xbar-S = Gennemsnit og Spredning), når der foreligger flere målinger i hvert kontrolpunkt.

Ved tælledata anvendes én diagramtype (P = Proportion eller Procent), når der tælles patienter med en hændelse (anvendes når hændelsen kun rammer patienten en gang fx død) og andre diagramtyper (C eller U), når der tælles hændelser. De to sidstnævnte diagramtyper (C eller U) anvendes vedrørende hændelser, der kan ramme en patient flere gange (fx medicinbivirkninger, fald, liggesår, smerteepisoder).

Figur 41: Valg af kontroldiagram

 

Kontroldiagrammets styrke står og falder med valg af korrekt diagramKontroldiagrammernes øvre og nedre kontrolgrænser – som er et væsentligt element i kontroldiagrammers evne til at skelne ikke-tilfældig variation fra tilfældig variation – beregnes med matematiske formler under hensyn til den forventede tilfældige variation gældende for de forskellige datatyper som følger:

  • I og Xbar-S har som antagelse, at den tilfældige variation (næsten) følger en Normal sandsynlighedsfordeling (fx ventetider, blodtryk, ugentlige operationer)
  • P-kontroldiagrammer har som antagelse, at den tilfældige variation følger en Binomial sandsynlighedsfordeling (fx 30-dages mortalitet, andel patienter med komplikation)
  • C- og U-kontroldiagrammer har som antagelse, at den tilfældige variation følger Poisson-sandsynlighedsfordeling (fx antal medicineringsfejl, antal medicineringsfejl pr. 1.000 sengedage)
  • G-kontroldiagrammer har som antagelse, at den tilfældige variation følger en Geometri-sandsynlighedsfordeling (fx antal behandlede patienter uden komplikation mellem to på hinanden følgende patienter med komplikation)

Vælges et forkert kontroldiagram, øges risikoen for at overse tilstedeværelse af ikke-tilfældig variation og dermed for at overse en forbedringsmulighed.