Patienter har ret til udredning og behandling inden for tidsrum fastsat i lovgivningen og i pakkeforløb for kræft- og en række hjertesygdomme.

Udredningsretten
Regionen har pligt til at udrede patienter inden for 30 kalenderdage efter at henvisningen er modtaget på et af regionens hospitaler, hvis det er fagligt muligt. Hvis ikke det er fagligt muligt – fx hvis der er behov for at observere patienten i en periode, skal patienten inden for 30 dage modtage en skriftlig plan for det videre udredningsforløb. Udredningsretten gælder alle somatiske og psykiatriske patienter, børn som voksne.

Nogle patienter har dog ret til hurtigere udredning. Det gælder for eksempel patienter, der følger kræftpakker og hjertepakker, og patienter, der er omfattet af lov om maksimale ventetider for livstruende sygdomme (se nedenfor).

Patienten er færdigudredt, når der er truffet en lægelig beslutning om, hvilken behandling der kan tilbydes, med mindre mistanken om sygdom afkræftes.

I tilfælde, hvor sygehuset ikke kan udrede patienten inden for 30 kalenderdage, skal hospitalet udarbejde en plan for en kommende udredning. Patienten skal modtage planen indenfor en måned.

Behandlingsfristen
Fristen for sygehusbehandling er to måneder efter beslutning om behandling - for alvorligt syge patienter dog en måned.

Vurdering af, om der er tale om alvorlig sygdom, foretages af hospitalslægerne på baggrund af henvisningen. Vurderingen skal foretages af en læge i det enkelte tilfælde ud fra tre kriterier:

  1. Udsigten til væsentlig bedring eller helbredelse forringes betydeligt ved udsættelse af behandlingen med yderligere 1 måned (30 dage)
  2. Tilstanden er ledsaget af daglige og stærke smerter med behov for stærk smertestillende medicin, og der er udsigt til, at behandling kan lindre eller fjerne smerterne i væsentlig grad
  3. Daglige svære funktionsnedsættelser, hvor der er udsigt til, at behandling kan bedre eller normalisere funktionsnedsættelsen i væsentlig grad. For eksempel manglende mulighed for at bevare beskæftigelse, udføre almindelige og nødvendige personlige gøremål i dagligdagen, personlig hygiejne, fødeindtagelse, forflytning m.v.

Maksimale ventetider for behandling af kræftsygdomme og visse hjertesygdomme

De maksimale ventetider gælder for alle kræftpatienter[1] og patienter med iskæmisk hjertesygdom. Der er tale om en forbedret ventetidsbeskyttelse i forhold til andre patientgrupper. De maksimale ventetider for kræftsygdomme er retningslinjer for, hvor længe patienter højst må vente på forundersøgelse, behandling og efterbehandling. De maksimale ventetider for iskæmisk hjertesygdom er ventetiden til indgreb (revaskularisering)

Mere information om maksimale ventetider:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/kraeft/om-maksimale-ventetider

http://www.cancer.dk/hjaelp-viden/rettigheder/rettigheder-behandlingen/ventider-behandlingsgaranti/

Forløbstiderne i pakkeforløbene
På kræft- og hjerteområdet er der for en række sygdomme opstillet pakkeforløb, hvor de er opstillet fagligt begrundede forløbstider, der fastsætter, hvor meget tid sygehusene højst bør bruge til forskellige dele af forløbet. Herunder også tid fra henvisning til påbegyndelse af behandling. Forløbstider omfatter både aktiv og passiv tid og kan derfor ikke sammenlignes med de maksimale ventetider, der alene omfatter passiv tid, fx hvor patienter venter, hvis andre patienter skal opereres først. Forløbstiderne i pakkeforløbene er ikke en patientrettighed, men en rettesnor for, hvor lang tid der højst bør gå for en standardpatient fra begrundet mistanke om kræft til første behandling. 

Læs mere om pakkeforløb på hjerteområdet:

https://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/hjertesygdomme/pakkeforloeb

Læs mere om pakkeforløb på kræftområdet:

http://sundhedsstyrelsen.dk/da/sundhed/folkesygdomme/kraeft/pakkeforloeb



[1] Bortset fra kræftsygdomme, som kræver knoglemarvstransplantation og hudkræft. Dog gælder ventetiderne for modermærkekræft.