Sundhedsfagligt personale er den vigtigste videnskilde til konkrete ændringer der kan medføre forbedringer i en given enhed. De personer som varetager de daglige arbejdsopgaver og kender de lokale processer, har ofte konstruktive ideer til, hvad der skal ændres, for at processerne kan forbedres.

Viden om hvilke problemer, der er i processerne, og hvad årsagerne til problemerne er, baseres på det sundhedsfaglige personales detaljerede kendskab til arbejdsgangene og samarbejdsrelationerne. Denne viden danner en enestående baggrund for at få ideer til ændringer, der når de indføres - med stor sandsynlighed - kan løse et givent kvalitetsproblem. Der findes en række værktøjer, hvis funktion er - på en systematisk måde - at drage fordel af denne værdifulde interne kilde til viden.

Værktøjer til at forstå årsag til og løsning på et kvalitetsproblem
Der er tendens til gå direkte til løsningen uden at forstå problemet og dets årsager. Det er ikke altid, at den første ide til ændring er den bedste ide – de lette løsninger er ikke altid de rigtige.  At skaffe indsigt i det kliniske patientforløb og de organisatoriske processer, der skal forbedres, fordrer et systematisk arbejde.

Et grundproblem i komplekse organisationer som sundhedsvæsenet er, at de enkelte aktører i de indviklede arbejdsgange sjældent kender andre aktørers indsatser. Det gælder om i første omgang at analysere forløbet for at finde hovedårsagerne til problemet, som forudsætning for, at kunne pege på mulige løsninger i form af ændringer, der kan afprøves med henblik på at afhjælpe kvalitetsbristen.

Når en problematisk proces er prioriteret til forbedringsindsats, er der en række kundskabsbaserede værktøjer der fremmer, systematiserer og rationaliserer forbedringsarbejdet:

  • Kortlæg processen med input fra fagpersoner og patienter:

- Forløbsdiagram

- Forløbsbeskrivelse

  • Identificér årsager og mulige ændringer i praksis der kan løse problemerne:

- Brainstorm

- Årsagsvirkningsdiagram

  • Identificér hovedårsagerne:

- Søjlediagram og histogram

- Paretodiagram

- Forløbsbeskrivelse med risikoscore 

Værktøjer til at måle effekten af en indført ændring
Når en ændring indføres med henblik på forbedring, skal det dokumenteres, at ændringen faktisk har gunstig virkning. Det er fortrinsvist databaserede værktøjer, der egner sig til denne del af forbedringsarbejdet:

  • Mål effekt med hårde data, der præsenteres og analyseres som:

- Simpel optælling

- Søjlediagram

- Histogram

- Seriediagram og kontroldiagram

Genbrug af andres erfaringer
Selv om det sundhedsfaglige personale er den vigtigste kilde til ideer om ændringer, der kan have effekt i den lokale enhed, skal et forbedringsteam ikke nødvendigvis genopfinde den dybe tallerken, men huske at der kan være meget at lære af andres erfaringer. Kontakt kolleger i andre institutioner, der kender til løsning af lignende problemområder og gør brug af den publicerede litteratur på området.