Forbedringsarbejdet forudsætter, at der sættes mål for det, der ønskes opnået. En god målsætning er realistisk og baseret på en førmåling. Målsætningen beskriver, hvor meget forbedring der skal opnås, for hvilken patientgruppe, inden for hvilken periode og med hvilke midler. Målet skal understøtte de overordnede kvalitetsmål for patientbehandlingen.

En god målsætning indeholder en klar beskrivelse af:

  • Den forbedring, der skal opnås udtrykt med tal (fra – til), fx forbedring af gennemsnitsværdien eller reduktion af variation, der bringer processen i kontrol
  • Den patientgruppe forbedringen vedrører
  • Inden for hvilket tidsrum målet skal nås (dato - dato)
  • De resurser, der er afsat (herunder medlemmer i forbedringsteamet, antal møder og timeforbrug).

Målsætning baseret på seriediagram
I situationer, hvor der foreligger en førmåling, der kan vises i et seriediagram (eller kontroldiagram), vil målsætningen afhænge af, om processen, der er målt på, er stabil (dvs. at variation i processen kan forklares alene ved tilfældig variation) eller er ustabil (dvs. udviser ikke-tilfældig variation), se ”Fortolkningsregler for seriediagram”. Hvis processen ikke er stabil, bør målsætningen være at ændre processen, så den bliver stabil, før der fokuseres på at forbedre gennemsnitsværdien.

Målsætning baseret på Klinisk kvalitetsdatabase
Der findes mange kliniske kvalitetsdatabaser med obligatorisk indberetning, som leverer løbende afrapportering og årsrapporter med indikatorværdier for hver afdeling for hver indikator.

Situationen kan være, at egen afdelings indikatorværdi i den kliniske kvalitetsdatabases løbende rapporter eller seneste årsrapport ikke lever op til den fastsatte nationale standard. Standarden angives i form af en tærskelværdi, dvs. den værdi, der sætter grænsen mellem den tilfredsstillende og den ikke-tilfredsstillende kvalitet. Fx ”Mere end 90 % patienter med en given sygdom skal behandles med et bestemt lægemiddel” eller ”Mindre end 5 % patienter får komplikation efter given operation”. I sådanne situationer er det afgørende, at målsætningen for et igangsat forbedringsarbejde beskrives med udgangspunkt i den konkrete indikator og den dertil knyttede standard.

Fastsæt realistiske mål
Det er meget let at fastlægge ideelle mål for klinisk kvalitet. Der stræbes altid mod:

  • 100 % patienter modtager given evidensbaseret behandling
  • 0 % patienter får skader eller komplikationer.

Det afgørende ved målsætninger for forbedringsarbejdet er imidlertid, at de er realistiske i forhold til den tid og de resurser, organisationen sætter ind på sagen. Målsætninger bør baseres på en førmåling for at sikre mod urealistisk høje målsætninger, der er demoraliserende og inviterer til uhensigtsmæssig målglidning under forbedringsarbejdet.

Hvis der er et meget stort gab mellem en national standard og det, som indikatorværdien for den givne afdeling viser, så må forbedringsarbejdet deles op i flere faser med hvert deres delmål, fx:

  • 1. delmål: 20 % forbedring af efterlevelse af givne kliniske retningslinjer inden for første halvår
  • 2. delmål: målsætning med 20 % forbedring i følgende halvår, etc.

Denne tilgang er i overensstemmelse med ideologien i kontinuerlig kvalitetsudvikling (Continuous Quality Improvement, CQI) 

Tidsafgrænsede, realistiske målsætninger skal bruges til at inspirere og fastholde opmærksomheden og stræben mod de langsigtede mål, der her og nu er uopnåelige på grund af begrænsninger, fx finansielle eller organisatoriske.

Procesmål som supplement til resultatmål
Målsætninger kan vedrøre såvel processer (fx procedure for forebyggelse af liggesår følges hos alle patienter) som resultater (fx liggesårsrate mindre end 1 %). Nogle resultatmål har så langt et tidsperspektiv (fx 1, 3 og 5 års overlevelse), at det er hensigtsmæssigt at skifte fokus fra at arbejde med resultatmål til at arbejde med procesmål, fordi procesmål muliggør tidsaktuelle tilbagemeldinger til det involverede personale og dermed kan bidrage til at holde fokus, engagement og målsigte.