Mange klinikere og kliniske ledelser oplever, at de er ved at drukne i data og rapporter. Et modtræk mod datadruknedøden er at skaffe overblik over den delmængde af databaser og indikatorer, der er relevante for pågældende afdeling eller sygehus.

Data er et afgørende element i kvalitetsudvikling – uden kendskab til kvalitetsniveau og variation er det ikke muligt at vurdere om kvaliteten forbedres. Det handler derfor om at skaffe overblik over databaser og indikatorer, som afspejler behandlingskvaliteten af de sygdomme, afdelingen er ansvarlige eller medansvarlig for. Identifikation af relevante data og indikatorer er forudsætningen for løbende at overvåge den samlede behandlingskvalitet og for at foretage nødvendig prioritering blandt områder med ikke-tilfredsstillende kvalitet.

Organisering af de kliniske kvalitetsdatabaser
Der findes ca. 60 godkendte kliniske kvalitetsdatabaser inklusive Danske Multidiciplinære Cancer Grupper (DMCG) og databaser i det nu afsluttede nationale indikatorprojekt (NIP). Alle databaserne er tilknyttet Regionernes Kliniske Kvalitetsudviklingsprogram (RKKP). Hver af kvalitetsdatabaserne administreres af en klinisk faglig styregruppe med udgangspunkt i de lægevidenskabelige selskaber og faglige fora med særlig ekspertise og indsigt i det kliniske område, som databasen dækker. Styregruppen fastlægger og definerer det faglige indhold i databasen, herunder indikatorer og standarder.

Databaserne tilknyttet RKKP får støtte til drift, analyse og afrapportering ved et eller flere af de fem kompetencecentre i RKKP-organisationen. For uddybende beskrivelse af RKKP-organisationen og de enkelte kompetencecentre se den interne organisation på RKKP's hjemmeside.

Hver database har en kontaktperson, som man kan kontakte, hvis man har spørgsmål vedrørende den enkelte database. Via ”Kontakt” kan du finde en oversigt over kontaktpersoner for de enkelte databaser.

Hver kvalitetsdatabase har 5-10 indikatorer. Via ”De kliniske kvalitetsdatabaser” findes en oversigt over alle de kliniske kvalitetsdatabaser. Ved at klikke på en database linkes man til den pågældende databases hjemmeside, hvor der findes en beskrivelse af databasen og en oversigt over databasens indikatorer.

Indikatorer skal være entydigt defineret
En indikator er en målbar variabel, som anvendes til at overvåge og evaluere kvaliteten. Der skal derfor være en klar sammenhæng mellem måling (indikator) og det mål (standard), der evalueres i forhold til. Indikatorer med tilknyttede standarder anvendes, når den faglige styregruppe for databasen definerer, at en given klinisk ydelse skal have et givent kvalitetsniveau og/eller skal forbedres. Indikatorer konstrueres, så de afspejler ydeevne og variation i den proces, der skal forbedres og overvåges.

Indikatorer skal objektivt og præcist måle kvaliteten af de kliniske ydelser, og de data, der anvendes skal være tidsaktuelle. 

Der findes flere typer af indikatorer: Resultatindikatorer, procesindikatorer og strukturindikatorer. Det er ofte hensigtsmæssigt at anvende flere typer af indikatorer, der afspejler forskellige aspekter af de kliniske ydelser, der skal forbedres.

En indikator der afspejler et givet emne (fx bivirkninger) kan have forskellige formater: Patienter med bivirkning (antal), bivirkninger pr. patient (ratio), andel patienter med bivirkning (procent) og bivirkningens sværhedsgrad (måling på skala, fx VAS score for smerter, p-kreatinin for nyretoksiditet af medicin). Det format, der vælges i den givne situation, skal være ét, der er meningsfuldt uden at stille unødigt store krav til dataindsamlingen.

De valgte indikatorer tildeles et informativt navn og skal være entydigt defineret såvel vedrørende det, der måles (fx bivirkninger) som de, der måles på (fx patientgruppe der inkluderes). Valget af indikatorer (herunder deres type og format) med tilhørende definitioner er bestemmende for hvilke data, der skal indsamles.

På RKKP’s hjemmeside findes en skabelon der viser hvad en indikator- og dataspecifikation bør indeholde: Skabelon til dokumentation af Kliniske kvalitetsdatabaser.

Basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser
Basiskrav til de kliniske kvalitetsdatabaser, der kræves opfyldt for at databasen kan godkendes af Statens Serum Institut, bestemmer blandt andet:

  • at databasen skal indeholde 5 -10 indikatorer, der afspejler kvaliteten af de sundhedsfaglige ydelser
  • at de dataindberettende afdelinger som minimum skal modtage kvartalsrapporter til brug for det interne kvalitetsarbejde
  • at databasen skal offentliggøre en årsrapport, hvori de enkelte afdelinger er genkendelige; indikatorer i årsrapporter skal være epidemiologisk og statistisk fortolket (herunder risikojusteret, når det er relevant)
  • at årsrapporten skal indeholde konkrete forslag til, hvor og hvordan kvaliteten kan forbedres
  • at dataindberetning til databasen er obligatorisk

Afrapportering fra de kliniske kvalitetsdatabaser
Resultater i form af observerede indikatorværdier mv. fra de kliniske kvalitetsdatabaser afrapporteres i to forskellige formater: som årsrapporter og via løbende afrapporteringer.

Årsrapport
En årsrapport er en statusrapport med oversigter over hyppighed af patienter med den givne sygdom, og indikatorværdier opgjort på landsplan, pr. region og afdelingsspecifikt baseret på det seneste års data, som er analyseret statistisk-epidemiologisk og vurderet fagligt. Årsrapporterne indeholder desuden opgørelser vedrørende dækningsgrad (er alle relevante patienter registreret) og datakomplethed (er alle relevante data for hver patient registreret). I årsrapporten har man mulighed for at sammenligne egen afdelings indikatorværdier med andre lignende afdelinger, ligesom man kan læse råd og anbefalinger fra databasens faglige styregruppe om tiltag til forbedringer for afdelinger, der ikke lever op til den faglige standard. For at lette overskueligheden og anvendeligheden af årsrapporterne, er opbygningen af disse standardiseret i en skabelon for årsrapporter, som kan findes på RKKP’s hjemmeside. Årsrapporterne offentliggøres på www.sundhed.dk og RKKP’s hjemmeside.

Løbende afrapportering
Langt de fleste kliniske kvalitetsdatabaser tilknyttet RKKP leverer afdelingsspecifikke indikatorværdier månedsvist via de regionale ledelsesinformationssystemer. Hermed kan hver dataindberettende afdeling aflæse sin udviklingstendens: Er afdelingens kvalitet stabil, forringet eller forbedret? Den løbende afrapportering er primært beregnet til intern kvalitetsstyring. Ved at data stilles til rådighed har afdelingerne endvidere mulighed for at undersøge om data stemmer overens med virkeligheden. På den måde er afdelingerne med til at sikre, at de data, der anvendes til beregning af indikatorværdierne er korrekte.

Vær opmærksom på, at den løbende afrapportering er tilgængelig på lukkede intranet, som kræver anvendelse af password for autoriserede brugere. Adgang til patientidentificerbare oplysninger forudsætter godkendelse af den lokale ledelse.

Tolkning af indikatorværdier
For mange indikatorer i de kliniske kvalitetsdatabaser er der fastlagt en tærskelværdi (grænseværdi, referenceværdi) en såkaldt standard, der definerer niveauet for god kvalitet. Ofte ligger de observerede indikatorværdier på et ikke-tilfredsstillende niveau (standarden er ikke opfyldt), og/eller der er store, ikke-acceptable variationer indenfor en afdeling eller mellem afdelingerne. Det peger på kvalitets- og sikkerhedsproblemer for patienterne, pirrer den faglige stolthed og udfordrer de politiske krav og forventninger om, at det danske sundhedsvæsen er i verdensklasse, og at der ydes samme behandlingskvalitet til alle patienter med samme tilstand. Der er i disse tilfælde behov for forbedringer af de kliniske ydelser.

På en given afdeling/sygehus kan antallet af indikatorværdier, der ikke opfylder det ønskede kvalitetsniveau, være så stort, at der ikke er kapacitet til at løse alle problemer på en gang. Det kan derfor være nødvendigt at prioritere.

Prioritering med henblik på forbedringstiltag
Udvælgelse af de kvalitetsbrister, der skal prioriteres til her-og-nu forbedringsarbejde ved hjælp af de eksisterende resurser, bør ske med afsæt i organisationens/afdelingens overordnede målsætning. På den baggrund udvælges områder, hvor kvaliteten er dårligst. Det kan dreje sig om områder, hvor der er mange svigt, hvor svigtene er mest alvorlige, eller hvor den dårlige kvalitet har store økonomiske konsekvenser.

Under hensyn til disse generelle kriterier, vil kvalitetsbrist påvist ved indikatormåling i de kliniske kvalitetsdatabaser ofte have højeste prioritet i forbedringsarbejdet. Det skyldes, at indikatorerne i disse databaser er udarbejdet af de faglige/videnskabelige selskaber, er fagligt velbegrundede, vedrører sundhedsfaglige kerneydelser og belyser væsentlige kvalitetsaspekter af det givne sygdomsområde.

Trin i prioriteringsarbejdet

Følgende trin skal gennemgås i forbindelse med prioritering:

1) Skaf overblik: Identificér de databaser og de indikatorer, der dækker de sygdomme som det givne hospital/afdeling/klinik har behandlingsansvar for

2) Gennemgå de pågældende indikatorrapporter med henblik på at vurdere om indikatorværdierne afviger betydende fra internt eller eksternt fastsatte mål (fx nationale standarder, blandt de ti bedste, etc.). Vær herunder opmærksom på:

    • Er datakvaliteten tilstrækkelig til, at indikatorværdien er troværdig? (hvis svaret er nej, består forbedringsarbejdet i første fase i at forbedre datakvaliteten)
    • Er afvigelsen statistisk signifikant? Vær opmærksom på fortolkningsproblemer, hvis antal patienter er lille
    • Er resultatindikatorer risikojusteret for forskelle i patientsammensætning mv.?
    • Er variationen over tid acceptabel? Herunder vurderes om indikatorværdierne - præsenteret i et seriediagram eller kontroldiagram - afspejler en stabil eller en ustabil proces 

i)  Hvis processen er stabil, er forudsætningen for meningsfuld sammenligning med fastsatte mål til stede

ii) Hvis processen er ustabil, er forudsætningen for meningsfuld sammenligning med fastsatte mål ikke til stede.

3) Prioritering blandt indikatorer hvor observeret værdi afviger betydende fra ønsket værdi, sker efter de principper der generelt er gældende for vurderingen af gevinsterne i kvalitetsarbejde. Høj prioritet for forbedringsindsats har indikatorer, der afspejler processer:

-  som involverer mange patienter (high volume)

-  hvor kvalitetsbrist medfører alvorlige konsekvenser (high risk)

-  som er dyre (high cost).

Prioritering bør foretages i tæt dialog med den lokale ledelse og en af ledelsen udpeget kyndig person eller mindre gruppe af personer med stor sundhedsfaglig og generel statistisk indsigt.