Landspatientregisteret indeholder data om danskernes kontakter med sundhedsvæsenet (primært sygehusene) og er sundhedsvæsenets mest centrale register.

For bl.a. at sikre en logisk datastruktur og gøre data i Landspatientregisteret lettere tilgængelig i forbindelse med statistik og forskning, har Sundhedsdatastyrelsen idriftsat en ny version af Landspatientregistret benævnt LPR3.

Landspatientregister version 3 (LPR3) har været i drift siden februar 2019.

Landspatientregistret er en af de absolut væsentligste registerdatakilder for RKKP's landsdækkende kliniske kvalitetsdatabaser, så det har lige siden overgangen til LPR3 været højt prioriteret at få implementeret data fra den nye version i databaserne.

RKKP har siden april 2020 fremsendt data for de første kvalitetsdatabaser med LPR3 implementeret og har siden arbejdet målrettet med implementering af LPR3 som datakilde i alle relevante kliniske kvalitetsdatabaser.

Det er muligt at læse mere om overgangen til LPR3 hos Sundhedsdatastyrelsen.

Afslutning af LPR3-projekter

RKKP's LPR3-projekter er med enkelte undtagelser afsluttet 1. juli 2021. En mere detaljeret status kan ses her.

I 2019 var projekterne suppleret af en faglig følgegruppe bestående af klinikere fra databaserne. Følgegruppen kom med input til kvalitetssikring af indberetningen til LPR3 og strategier for implementering af LPR3 i databaserne. Resuméer og bilag fra følgegruppens møder.

For konkrete spørgsmål vedrørende implementering af LPR3 i en database henvises til databasens kontaktperson. Derudover kan du læse om særlige forhold for enkelte databaser, som gør sig gældende i implementeringen af LPR3: Status på implementering af LPR3

Spørgsmål om RKKP's brug af data fra Landspatientregistret kan sendes til rkkp@rkkp.dk.