DHHD har til formål at belyse kvaliteten af sundhedsvæsnets indsats for patienter, som får foretaget hysterektomi- og hysteroskopi. Monitorering af disse indgreb vil tjene som markør for den samlede kirurgiske kvalitet på det gynækologiske område, idet teknikkerne er dækkende for de metoder der anvendes i det samlede speciale.

Baggrund

Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database blev godkendt som klinisk database 01.01.2003. Der indberettes ca. 2500 hysterektomier og mere end 7000 hysteroskopier (2020-tal) årligt.

 

Historisk blev Dansk Hysterektomi Database (DHD) startet i 2003 og Hyskobasen i 2002. Fra 2011 blev databaserne kørt som fællesdatabasen Dansk Hysterektomi og Hysteroskopi Database – DHHD.

Databasen dækker hysterektomi og hysteroskopi på benign indikation. Desuden monitoreres anvendelsen af myomektomi og embolisering – ligeledes på benign indikation.

 

HYSTEREKTOMI

Elektiv hysterektomi foretaget på benign indikation i indikatoråret (og ingen tidligere hysterektomi registreret).

(Der kan max forekomme 1 hysterektomi indgreb pr. kvinde, i tilfælde af flere registrerede operationer, vælges det første).

 

HYSTEROSKOPI

Elektiv hysteroskopi foretaget på benign indikation i indikatoråret (Hysteroskopi kan være foretaget flere gange pr. kvinde, alle indgreb medtages).

Hysteroskopi med fjernelse af endometrie eller intracavitært fibrom eller destruktion af endometrie indgår. Alle akutte og maligne hysteroskopier ekskluderes.

 

Læs mere her

Styregruppen

Formandskab
Annette Settnes
Overlæge, PhD, Udd. Ansv.
Hillerød Hospital

Se oversigt over medlemmer

Bemærkninger

Databasen er pr. december 2020 omlagt til også at indeholde LPR3 data. En gennemgang af fejllister har dog påvist mangler i data på specifikke områder - de berørte IT-afdelinger er informeret. 

Med henblik på at sikre patientinddragelse arbejdes der på at invitere 1-2 patienter med i styregruppen.